Vi havde aldrig forestillet os at protesterne i Gøteborg skulle gå sådan. Det virker som om begivenhederne har sat hele det etablerede system – medier, politi og politikere – i en tilstand af chok. Og chok er nok det tætteste man kommer på at beskrive tilstanden hos alle de folkelige bevægelser der deltog i protesterne i Gøteborg. Det vil tage lang tid for os at forstå hvad vi har gået igennem. Vi har på Motkraft forsøgt at skrive om hvad der skete dag for dag i Gøteborg under topmødet. Vores tekster har ofte været tørre opremsninger af hvordan begivenhederne gik til, der har ikke været nogen tid til at standse op, tænke og analysere alt det der er sket.

Dette er et første forsøg på at danne et overordnet billede. For der behøves et alternativt billede, med tanke på hvor ensidigt kulsort de etablerede mediers skildringer af protesterne har været. Endnu engang har det vist hvor vigtigt det er at have uafhængige medier. For billedet i de virksomhedsejede medier er tydeligt: de værner højere om den private ejendom end om mennesker. De bliver mere oprørte over ødelagte butiksvinduer end over overgreb mod folkelige bevægelser og skudte demonstranter. De seneste dage har der ikke været nogen mulighed for at de sociale bevægelser kunne gøre sig hørt og give sine beskrivelser. De fleste artikler er af en sådan kvalitet at de lige så godt kunne være direkte afskrifter af alle politiets kommunikéer. Vi venter stadig på at de første kritiske stemmer lyder.

Göran Persson har på TV forsøgt at udstille os som en hær – med stadigt bedre våben, store økonomiske ressourcer og godt organiserede. Alle der har været i kontakt med os ved at intet af dette er sandt. Den del af den udenomsparlamentariske venstrefløj som vi tilhører er organiseret i løse netværk. Organiseringen internationalt skete ved at vi mailede indbydelser ud internationalt og rejste rundt og appellerede på møder i Europa, som Rosa Luxemborg-manifestationen i Berlin og PGA-mødet i Milano. Hele foråret har vi organiseret støtte-fester for at kunne få penge og det meste har vi lagt ud af vore egne lommer. Vi har ikke modtaget nogle bidrag for vor virksomhed.

I medierne udstilles vi ofte som et vedhæng til de ”seriøse” protester. Igen har dette billede intet med virkeligheden at gøre. Vi har været en stor del af organiseringen af aktiviteterne op til topmødet, blandt andet ved at deltaget aktivt i Göteborgsaktionen 2001. Göteborgsaktionen var ikke blevet til noget uden den libertære venstrefløjs arbejde.

Vores aktiviteter er blevet forbundet med balladen, volden og maskering. Ironisk nok præcis som vi forsøgte at udforske nye metoder for protesterne i stedet for gadekampen. Ya Basta udviklede hvide-overalls-konceptet for at komme ud af den blindgyde de mente den italienske autonome bevægelse var havnet i. I Norden var Globalisering Underifrån og AFA inspirerede af disse former. Vi valgte at arbejde med en betydeligt større åbenhed end vi plejer. Vi planlagde fantasifulde blokader, hvor vi ville presse os igennem fredeligt med krops-beskyttelse for ikke at blive skadet af politiets knipler. Ingen af disse aktioner blev til noget. Politiets indsatsleder Håkan Jaldung gik tidligt ud og forklarede at han havde tænkt sig at stoppe alle aktioner inden de skete. Således begyndte topmøde-ugen med angreb på skoler og lejligheder. Repressionen slog vores strukturer i stykker, de anholdt vores aktivister, lukkede vores møder og beslaglagde vores kropsbeskyttelse. Vi tager ikke afstand fra de optøjer der udbrød – tværtimod, mange af os deltog aktivt i dem. Men vi kan ikke føle det som om det var os der satte dagsordenen.

Alle de optøjer der opstod skete efter politiets angreb. Om torsdagen ledte omringningen og stormningen af Hvitfeldska gymnasiet til udbrydningsforsøg. Samtidig ledte rydningen af Vasa Parken udenfor skolen til sammenstød. Fredag morgen angreb politiet demonstranterne der gik mod afspærringerne, hvorefter der opstod uroligheder på Avenyn. Om aftenen havde politiet bestemt at Reclaim the Citys gadefest skulle stoppes for hver en pris, byen blev forseglet med containere og festen blev angrebet, der udbrød uroligheder og politiet åbnede ild. Når politiet holdt sig på afstand gik protesterne fredeligt til, som ved torsdagens Bush-demonstration, fredagens Nej til EU-demo og Göteborgs-aktionens store demonstration om lørdagen. Gøteborgsaktionen havde en klar opfattelse af at den bedste måde at bevare ro og orden var at få politiet til at holde sig så langt væk som muligt, og de fik ret.

Nogle billeder har ætset sig fast på hornhinden. Som da socialdemokraterne i Gøteborg gav roser til de betjente der havde skudt aktivister. Aftonbladets spiseseddel der udråbte disse til helte. Virksomhederne i Gøteborg som går ud og takker politiet. Politikere, medier og virksomheder klapper hinanden på ryggen. Vi er aldrig blevet så krænkede som under de her dage. Svensk politi var det første politikorps der åbnede ild mod globaliseringsprotest-bevægelsen. Tre af vores kammerater blev skudt ned, hvoraf Hannes kæmper for sit liv. I hele Gøteborg gennemførtes godkendte tilbageholdelser under lørdagens undtagelsestilstand – ”operation sanering” – med omringningen af alle mennesker på hele området omkring Järntorget som klimaks. Betjent bevæbnede med automatvåben rev unge feltbiologer ud af deres soveposer under lørdagens angreb på Schillerska gymnasiet og tvang dem til at ligge i undertøj på jorden udenfor skolen. De hun-dredvis af personer der blev anholdt på Hvitfeldska gymnasiet fra Globalisering Underifrån opbevarede sine overalls derinde til sin ikkevolds-aktion. Tyske aktivister fængsledes med støtte fra udlændingelovens terroristparagraf. Hvordan kan nogen være forbavset over at sådan en situation eksploderer?

Var det så det vi ville? Fra dele af den udenomsparlamentariske venstrefløj havde vi sat nogle konkrete målsætninger vi ville opnå i Gøteborg. Vi ville forstyrre topmødet, vi ville få politiet til at føle at de ikke kunne garantere mødets sikkerhed og vi ville ødelægge socialdemokraternes forsøg på at male billedet af en ny social samhørighed omkring EU-projektet. EU er dannet som institution for at skabe et Europæisk indre marked og gennemføre en nyliberal økonomisk politik. For størstedelen af europæere (og verdens befolkning) har det medført en øget udbytning hvor vi tvinges til at arbejde hårdere, får det værre og får mindre indflydelse og magt over vores egne liv. Vi valgte at tage forbindelse til den globale protestbevægelse mod økonomiske topmøder der er vokset i de seneste år. Groft sagt kan man sige at disse mål blev opnået.

Der var aldrig kommet så mange mennesker til Gøteborg hvis det ikke var fordi vi kunne ride på den internationale protestbølge mod topmøderne. Det krævede derfor ikke mange ressourcer eller nogen stor organisation at gøre folk interesserede i at komme.

Det burde ikke ses som noget mærkeligt at folk kommer fra hele Europa for at protestere mod at beslutningstagerne sidder her og bestemmer en politik som rammer hele Europa. Men alligevel er det præcis dette som det etablerede system raser imod.

Økonomien globaliseres. Det statslige institutioner der stimulerer økonomien globaliseres. Mennesker bliver forflyttet globalt som passive objekter, som varen arbejdskraft. Men når mennesker nu begynder at bevæge sig globalt som aktive subjekter, uanset om det drejer sig om rejser til internationale protester eller er for at komme til Europa – så er det slut med bevægelsesfriheden og globaliseringen.

Vi er blevet kaldt bagstræbere, det er blevet sagt at vi er bange for forandring. Men vi tror ikke på et Sverige ud af EU, nationalstaten er i alle dens former i dag sammensmeltet med kapitalens behov. Vi drømmer ikke om nogen gylden velfærdsstat i fortiden. Men når kapitalen og staterne bliver globale må de sociale bevægelsers kamp også blive globale for at lykkedes. Vi er ikke imod globalisering, men vi tror på en glo-balisering fra neden. En organisering af sociale bevægelser som det sker omkring mod-konferencer og sociale fora (som i det brasilianske Porto Alegre). Det er her demokrati i ordets egentlige betydning begynder at tage form, i de globale sociale bevægelser der begynder at blive bevidste som sin egen kraft.

I dag føler vi som har været med til at organisere protesterne en stor træthed. Prisen har været høj. Men fremad skimter vi mange lysglimt. Interessen for vores politik er øget. Vi vil tage os nogle ugers ferie, og så tager vi en ny tørn op til G8’s møde i Genova og op til den globale aktionsdag mod kapitalismen i forbindelse med Verdensbankens og IMF’s møde i Qatar i november.

Gøteborg har ramt os hårdt – men hændelserne i disse dage har indgudt kraft og forhåbning i mennesker over hele verden til at bære den globale protestbølge videre.lle mennesker der deltog i protesterne, uanset hvad i har gjort, har fortjent en stor ros.

Et stort tak til Göteborgsaktionen og frem for alt de organisationer der har været aktive i at gøre dette samarbejde muligt: SAC, Miljöförbundet Jordens Vänner, Rättvisepartiet Socialisterna, Socialistiska Partiet, AFA och Attac.

Olle M - aktivist i AFA-Stockholm
Oversat fra svensk af Fynske AntiFascister 2001