Aktuelt

Tekst-arkiv

Billed-arkiv

Links til venner

Nyhedsbrev

Kontakt os

 

 
 

Alex Ahrendtsen og fascismen

Alex Ahrendtsen bor i Odense og er en af Dansk Folkepartis nyere folketingskandidater på Fyn. Han er også deres spidskandidat til Odense Byråd og deres repræsentant i Rådet for Menneskerettigheder. Han er også skribent i det kristent-fundamentalistiske tidsskrift Tidehverv, som med Søren Krarup som redaktør havde tilknytning til den ekstremt racistiske organisation Den Danske Forening, som Dansk Folkeparti jo også har et nært forhold til (læs mere her). I 2000 var han medlem af gruppen "No-kay", som gik ind for at indføre apartheid i Danmark, og han demonstrerede bl.a. sammen med heilende nazister i en No-kay-demonstration (se video-klip her). Han er en flittig læserbrevs- og kronik-skribent i bl.a. Fyens Stiftstidende, hvor han har propaganderet for massedeportation af flygtninge og indvandrere, imod at menneskerettigheder og grundloven skulle gælde for ikke-danske statsborgere og agiteret for, at der skulle være krig mellem mennesker af forskellig kultur, etnicitet og religion.

I år, 2005, kan det være, at han kommer til at repræsentere Dansk Folkeparti i både Odense Byråd og Folketinget. Alex sammenligner ofte sine politiske modstandere med nazister og fascister - især hvis de er imod racisme og fascisme. Vi bringer her en række citater fra fremtrædende fascister igennem historien, og konstaterer om Alex, at "det man siger er man selv!". Den fascistiske populistiske hetz skifter offer igennem historien, men retorikken og taktikken ændrer sig kun en lille smule.

Det fremgår af disse citater af hhv. Adolf Hitler, leder af nazi-Tyskland 1933-45, Josef Goebbels, propagandaminister i nazi-Tyskland, Julius Streicher, redaktør på det nazistiske tidsskfrift "Der Stürmer" og Alex Ahrendtsen, byråds- og folketingskandidat i 2005. Citaterne af Alex er alle fundet på hans egen hjemmeside, og har været offentliggjort i diverse medier, pånær hans udtalelse om Vollsmose, som faldt i en debat i november 2004.

For en god ordens skyld, bør vi lige pointere, at vi, Fynske AntiFascister, tager på det kraftigste afstand fra alle de nedenstående, menneskefjendske og racistiske udtalelser, som vi for overblikkets skyld har kategoriseret i nogle temaer.


Udvalgte citater:

Den store mediesammensværgelse

"Jeg har længe haft mistanke om, at muslimer i Danmark fører en veltilrettelagt mediekampagne, som har til formål at fortrænge sandheden om islam og forskønne konsekvenserne af dens tilstedeværelse i vort land."
(
Alex Ahrendtsen)

"Den, der ikke bliver bekæmpet i de jødiske aviser, dvs. bagvasket og rakket ned, er ingen ordentlig tysker og ingen sand nationalsocialist."
(Adolf Hitler)


Krig mellem folkeslag
"Muslimerne har igangsat en hellig krig for at undertvinge Vesten gennem masseindvandring og høje børnefødselstal, bistået af velvillige indfødte, blåøjede hjælpere."
(Alex Ahrendtsen)


"De kan ikke eller vil ikke se, at dette er en krig: den jødiske race og dens undersåtter imod vestlig kultur og civilisation."
(Josef Goebbels)


"Hadet til ikke-troende og anderledes troende udspringer af koranen, som muhamedanere anser for at være ufejlbarlig. Koranen er fyldt med voldelige anbefalinger."
(Alex Ahrendtsen)


"[Talmud] indeholder jødiske leveregler og normbud, som tillader og sågar påbyder det, der er forbudt for ikke-jøden på grund af hans kristne tro. Jøden må brede sig, bedrage, sværge falsk, og når det er formålstjenligt, så må han sågar slå mennesker ihjel."
(Julius Streicher)


"koranen befaler ganske enkelt muslimerne at gå i krig mod ikke-muslimer."
(Alex Ahrendtsen)


"Denne krig er en racekrig. Jøderne indledte den, og de styrer den. Deres mål er at ødelægge og udrydde vores folk."
(Josef Goebbels)


"Islam og koranen lærer jo netop, at vantro, kristne, jøder skal dræbes, og koranen opfordrer til utroskab i og med, at en muhamedaner må have fire koner. Folketingspolitikere har altså en pligt til at tale islam lige imod."
(Alex Ahrendtsen)


”De jødiske åndelige ledere idag, rabbinerne, har sørget for at det jødiske folk til denne dag er blevet uddannet i dette had, som guden Jahve befalede gennem Moses på Sinai-bjerget. Rabbinerne har gjordt dette had til grundlaget for, hvad jøderne kalder deres religion.”
(Julius Streicher)


"Moskeen ikke er jo et fredens hus som kirken, men et fort hvorfra erobringen af ikke-muslimernes land udgår."
(Alex Ahrendtsen)


"Hvis Odense kommune giver tilladelse til at opføre en fællesmoske for alle islamiske grupperinger, er det en krigserklæring mod alle døbte odenseanere."
(Alex Ahrendtsen)


Diskrimination
"Kun danske statsborgere bør få hjælp fra det offentlige. Alle andre må klare sig selv i det omfang, de får opholdstilladelse i Danmark."
(Alex Ahrendtsen)


"Tyskere vil altid have forrang for udlændinge og jøder."
(Josef Goebbels)


"Lad os i lige huske hinanden på, at Danmark er danskernes land. Muhamedanerne er gæster i vort land. Det er derfor dem, der skal indordne sig og ikke os."
(Alex Ahrendtsen)


"Jøderne nyder en gæstfrihed i Tyskland, som de egentlig slet ikke fortjener. Når de tror, at de kan misbruge denne gæstfrihed på bekostning af det tyske folk, så tager de fejl."
(Josef Goebbels)


"Derfor foreslår jeg, at man begrænser valgretten til Folketinget ved at betinge sig dansk indfødsret. Man skal altså have mindst en dansk forælder med ægte indfødsret for at kunne vælges til offentlige embeder."
(Alex Ahrendtsen)


"Jøden har intet at skulle sige omkring tyske spørgsmål. Han er en udlænding, en fremmed, som kun nyder gæstens rettigheder, rettigheder, som han altid misbruger."
(Josef Goebbels)


"Mollerup sludrer, når han mener, at statsborgerskab gør udlændinge til danskere."
(Alex Ahrendtsen)


En slags mennesker er de trods alt
"Indvandrerne kan være de dejligste, ærligste, flittigste, fredeligste, mest loyale mennesker, der nogensinde er set; Danmark er dog ikke deres."
(Alex Ahrendtsen)


"Men jøden er trods alt også et menneske. Selvfølgelig, ingen af os betvivler det. Vi betvivler kun, at han er et anstændigt menneske. Han kommer ikke godt ud af det med os. Han følger andre love end os. Det faktum, at han er et menneske, er ikke tilstrækkelig grund til, at vi tillader ham at underkaste os inhumane forhold."
(Josef Goebbels)


Ensretning
"Modstanden mod islam er både en politisk og en kristen kamp, som skal føres på folkestyrets præmisser. Politisk, fordi dansk kultur er uforenelig med islam."
(Alex Ahrendtsen)

"Islam er ikke hjemmehørende i Danmark. Den er vor kultur så fremmed, at den er umulig at komme overens med."
(Alex Ahrendtsen)


"De fremmede er kommet for at blive, men de er ikke kommet for at blive danskere. Jo før vi indser dette, jo bedre for os alle. (...) For da vil det være tydeligt for selv et barn, at Danmark ikke er de såkaldte nydanskeres fædreland."
(Alex Ahrendtsen)

"Hvor jeg gik og stod, så jeg nu jøder, og jo mere jeg så, des skarpere afsondrede de sig i mine øjne fra andre mennesker. Særlig i den indre by og kvartererne nord for Donaukanalen vrimlede det med folk, der ikke havde nogen som helst lighed med det tyske folk."
(Adolf Hitler)

Gift, sygdom og skadedyr
"Vollsmose er en byld, og når man trykker på den, gør den ondt."
(Alex Ahrendtsen)


"En kamp imod den destruktive gift fra international jødisk kultur!"
(Josef Goebbels)


"Ligesom kartoffelbillen ødelægger kartoffelmarkerne, ja, nødvendigvis må ødelægge dem, ødelægger jøden stater og folkeslag."
(Josef Goebbels)


Ned med demokratiet
"Danmark er et gennemdemokratiseret land og det i et sådant omfang, at det truer vort folkestyre. Vi må derfor skære ned på demokratiets vækst, hvis ikke demokratiet skal ødelægge sig selv. (...) Man må redde borgeren fra demokratiet, så han igen kan koncentrere sig om folkestyret."
(Alex Ahrendtsen)

"Grundloven misbruges til at naturalisere de indvandrede."
(Alex Ahrendtsen)

"Til sidst indrømmede han hårdt presset, at han havde søgt statsborgerskabet, fordi der var ytringsfrihed i Danmark og kun derfor. Han kom altså til Danmark på en skrøne og fik dansk statsborgerskab på falske forudsætninger."
(Alex Ahrendtsen)

"Nu er vi så heldige at have fået Frederik og Mary, hvis menneskelige egenskaber tilsyneladende ubesværet flyder sammen med landet. De gør det så let at være undersåt. Derom handler det jo. At være undersåt. Derfor stod jeg på kajen og følte glæde og stolthed i hjertet. Fordi jeg var undersåt."
(Alex Ahrendtsen)


Vores sidste kommentarer
Disse sidste holdninger om glæden ved at være undersåt, mod demokrati, ytringsfrihed m.v. kunne man sikkert sammenligne med citater af den fascistiske diktator i Italien, Berni
tto Mussolini, men så langt ude håber vi trods alt ikke, at Alex er på det spørgsmål. Alex's udtalelser må derfor stå for sig selv - og de taler vel også for sig selv.

Alex Ahrendtsen har erklæret krig mod muslimer og indvandrere. Vi tror ikke, at han vil gennemføre industriel udryddelse af de mennesker han ikke kan lide, og vi vil derfor ikke kalde ham "nazist". Men på samme måde som propagandaminister Goebbels agiterer han for had og inspirerer dermed til vold. Hans fremmedfjendske udtalelser kunne for så vidt tale for sig selv - de er ækle nok - men netop pga. af hans beskyldninger om "fascisme" mod muslimer, antiracister, menneskerettighedsforkæmpere og demokrater har vi valgt at putte dem ind i en sammenhæng, så man selv kan sammenligne ham med andre fascister.

Fynske AntiFascister
februar 2005

 
 
http://www.antifa.dk/faf