|
|
||||||||||
|
|
|
|
||||||||
|
Antifascistisk
weekend i Odense 21.-23. marts 2003:
I weekenden den 21.-23. marts 2003 havde vi - fynske antifascister - indkaldt til antifascistiske aktions- og kulturdage. Der kom folk fra Sønderjylland, Svendborg, Fredericia og København og mange andre steder til Odense, og det blev efter vores mening en rigtig god weekend med aktiviteter næsten uafbrudt. På trods af massiv politichikane og fire anholdelser til en fredsdemonstration om torsdagen lykkedes det os at gennemføre en række radikale, revolutionære og ulydige aktiviteter uden anholdelser og uden at lade ordensmagten eller magthaverne sætte dagsordenen. Her er en evaluering og beskrivelse af hvad der skete i løbet af weekenden: Fredag
eftermiddag - Flakhaven: Den mangfoldighed i udtryksformer var alle tiders: den afspejlede hvad et antiracistisk netværk kan være og hvordan et bedre samfund kunne se ud. Men et netværk kan også være så bredt at det bliver latterligt og udvander sig selv. Konservativ Ungdom hører efter vores mening ikke hjemme i et antiracistisk netværk, men da antallet af besøgende til deres bod var forsvindende lille, forstod de vidst budskabet og pakkede sammen: borgerlig politik er ikke interessant for folk der vil bekæmpe racisme - det borgerlige samfund giver tværtimod grobund for racismen, det bygger nemlig på splittelse og udbytning! Det eneste de havde at byde på var da også at de sammen med deres få venner i Venstre Ungdom (som ikke var inviterede) svinede venstreorienterede til og agiterede for krig og mord - de har ingen antiracistisk profil. Vi håber at alle der deltog i og kom forbi arrangementet fik sig et godt grin over Odense politi. Mindst tre transitter (med plads til ni betjente i hver) kørte rundt omkring Flakhaven, hvor det nærmest vrimlede med "civile" betjente ud over et par almindelige gadebetjente. Hvad fanden skulle politiet i det hele taget til det arrangement - og hvem var det der udgjorde så massiv en trussel? Helt ærligt: en Lilleskole der slår på bongo-trommer, kan sgu da ikke være så farlig? Fingeren til politiet, fingeren til de borgerlige populister, men ros til alle der bidrog til at gøre den 21.marts - den internationale dag for udryddelse af racisme - til en positiv oplevelse med god stemning og mangfoldig antiracisme. Hvad Anti-Racistisk Netværk i Odense bliver til efter dette første arrangement, glæder vi os til at finde ud af, ligesom vi ser frem til at lave flere antiracistiske aktiviteter i samarbejde med ARNO. Mangfoldighed
i modstanden - for en mangfoldig verden Fredag
aften - Koncert: For
en revolutionær kultur Lørdag
- Demo(er): Hvert år har vi oplevet overvågning, registrering og chikane fra politiets side i forbindelse med disse demonstrationer, og hvert år har de forbudt os at demonstrere forbi Grand Hotel. Hvert år har de desuden pakket demonstrationen ind i masser af kampklædte betjente, hvorved de kriminaliserer os og folk der deltager i vores demonstrationer - deres mål er at mistænkeliggøre os overfor omverdenen og få venstreradikale til at fremstå som kriminelle ballademagere, for derved at skræmme folk fra at deltage i vores demonstrationer og for at skabe splittelse og få den "pænere" venstrefløj til ikke at ville ses med os. Det har aldrig lykkedes dem at skræmme folk væk fra vores demonstrationer, tværtimod er vi blevet flere og flere for hvert år - fra under 100 i 2001 til op mod 300 i år iflg. politiet. Desværre er der folk på venstrefløjen, der sidder så fast i systemets tankegang, at de godt kunne spille med på dette politiets spil, men vi ved dog også at vi har venner, ligesom vi endnu ikke har haft noget forklaringsproblem. De fleste forbipasserendes reaktioner på det massive politiopbud er da også, at politiet opfører sig absurd. I år førte regeringen ikke blot en krig mod dens egen befolkning - sammen med Dansk Folkeparti havde den desuden erklæret krig mod den irakiske befolkning. Der havde været massive protester i Odense inden krigen startede, og desværre besluttede regeringen sig for at slutte sig til morderne få dage inden vores demonstration. Det betød at der ville være en fredsdemonstration, der startede nøjagtig samtidig med vores demonstration. Vi bakker naturligvis op om protesterne mod magthavernes mord, og besluttede os derfor for at forkorte vores rute en smule, så vi kunne tilslutte os fredsdemonstrationen som antifascistisk blok. Vi fik lavet en aftale med arrangørerne af fredsdemonstrationen og dette informerede vi politiet om inden vi startede. Vi fik efter vores beskedne mening holdt den mest festlige - og mest revolutionære - demonstration i Odense længe. Humøret var højt og der blev danset til Black-Power-Soul-Funk, revolutionær hiphop og andet antifascistisk musik. Der blev holdt taler om hvordan antifascisme er en kamp mod hele systemet og at man ikke kan udrydde fascismen uden en social revolution, der blev tordnet mod politiets rolle som undertrykkende faktor, der blev udtrykt sympati for de globale rødder der sad fængslet for at have kastet maling mod magthaverne, der blev givet solidaritet til intifadaen i Palæstina og PFLP og der blev opfordret til vold mod nazister. Det er værd at bemærke at disse taler på ingen måde skræmte folk væk - alle viste at de var kommet til en antifascistisk og revolutionær demonstration og forhåbentlig har stemningen været: endelig en demonstration hvor man ikke skal sige noget andet end det man mener. Da chefpolitiinspektøren havde underkendt trafikpolitiets beslutning og inddraget vores rute af "sikkerhedsmæssige samt andre årsager", havde vi ingen fast rute. Vi startede derfor med at gå direkte mod Grand Hotel, hvor vi som forventet blev mødt af en politikæde. Den planlagte stil var, at vi ville gå helt frem til kæden, holde nogle taler og lade det være op til hele demonstrationen hvornår vi skulle gå videre. Vi var der ikke for at slås med politiet, men det skulle heller ikke være dem der bestemte vores rute eller tempo. Efter et stykke tid fortsatte vi ned mod gågaderne, hvor der blev holdt nogle korte taler til de forbipasserende om hvad der skete. På et tidspunkt drejede vi ned af en sidegade, så politiet gik i panik og måtte skynde sig at danne kæder igen, men da vi skulle nå at tilslutte os en fredsdemonstration, blev det ikke til flere svinkeærinder. Vi mødte fredsdemonstrationen kort efter at den var begyndt at få fra Flakhaven, og minsandten om ikke den var på vej ned mod Grand Hotel! Politiet har tydeligvis gjort forskel på folk efter politisk overbevisning. Endnu engang blev der dannet politikæder og betjentene begyndte at finde hjelmene frem - de ville forhindre os i at tilslutte os fredsdemonstrationen, selvom det ellers var aftalt. At vi står dér, omringet af betjente der forhindrer os i at nå frem til demonstrationen, har selvfølgelig givet et mærkeligt indtryk på folk der var i fredsdemonstrationen, hvilket nok også var politiets mål. Vi forsøgte at råbe fredsdemonstrationen op, men desværre var der folk inde i den, der opfordrede folk til at gå videre. Hvis ikke bl.a. palæstinenserne havde ventet på at vi kunne tilslutte os, havde politiet helt sikkert forhindret os i at komme med. Politiets mål er uden tvivl at marginalisere os venstreradikale i forholdt til bl.a. den bredere fredsbevægelse, og det er ærgerligt at der er folk, der ved bedre, som spiller med på dette spil. Til gengæld er det rart at vide at der er mange der gennemskuede det og ventede på os. Da vi kom forbi Grand Hotel fik stemningen selvfølgelig en ekstra tand, og vi gik resten af fredsdemonstrationens rute som antifascistisk blok lige efter den palæstinensiske blok. Modstanden mod fascisme og krig er ikke svær at kæde sammen, og vi fik vist en radikal kritik af begge dele. Lad
aldrig modstanden blive tam! Lørdag
aften - Gadefest og natdemo: Klokken 22.00 samledes folk igen - denne gang uden musikvognen - og der opstod en spontan demonstration ned til Grand Hotel, hvor der blev råbt af racisterne. Området var fyldt med civilbetjente og patruljevogne, og demonstrationen gik hurtigt videre rundt i Odenses gader. Politiet fik oparbejdet lidt mere på deres overarbejdspukkel, ved at forfølge os massivt - og ja, vi syntes det var sjovt at gå frem og tilbage i gågaderne med patruljevogne i hælene! Hvis politiet gerne vil have lidt ferie i år, så kan de jo for helvede bare lade være med at chikanere os. Demonstrationen gik endnu engang ned til Grand Hotel, hvor vi blev stående og fik fortalt racisterne i DFU at de ikke er velkomne i vores by. Bryd magthavernes konsensus - den radikale modstand kan ikke styres! Tak
for en god weekend! Vi har nu brug for at hvile vores stemmebånd lidt, men kaster os derefter ind i en radikalisering af krigsmodstanden - også her er det på tide at udvikle demonstrationskulturen. De store, brede og hyggelige demonstrationer skal være der, men når magthaverne myrder mennesker i andre lande, så skal de også mødes af en hjemlig modstand, der ikke er på deres præmisser. Æh,
bæh, buh, fuck DFU - ingen racistiske møder i vores by! 26-03-03 |
||||||||||
|
http://www.antifa.dk/faf
|
||||||||||