Aktuelt

Tekst-arkiv

Billed-arkiv

Links til venner

Nyhedsbrev

Kontakt os

 

 
 

EU er deres projekt - ikke vores!


Ind imellem holder EU topmøder. Her skal politikere, embedsmænd og lobbyister samles for at tilrettelægge vores fremtid. EU er ligesom WTO og IMF et værktøj for eliterne i verden, hvis formål er at gøre de rige rigere og dermed de fattige fattigere. Flosklerne om demokrati, folkelig deltagelse og kontrol med markedets kræfter dækker over EU’s virkelige projekt: en neoliberal verdensøkonomi, hvor markedets behov går før de menneskelige.

Markedet, overklassen, kapitalisterne . . .
”Kært” barn har mange navne… Til forskel fra næsten alle andre EU-modstandere, har vi ikke tænkt os at sige at ”EU er dårligt for Danmark!”. EU er faktisk godt for nogen - EU er godt for kapitalisterne. Nøjagtig samme klassemodsætninger som findes indenfor ethvert firma, findes også i samfundet som helhed. Højere løn, kortere arbejdstid og bedre arbejdsvilkår er godt for arbejderne, men dårligt for profitten. Det er ingen tilfældighed at flere arbejdere end funktionærer er imod EU, og det er ingen tilfældighed at flere kvinder end mænd er imod.
Vi er ikke kun imod EU fordi EU ikke laver forbedringer for miljøet og arbejdsforholdene, vi er primært imod EU fordi EU ikke kan lave seriøse forbedringer på disse områder. EU’s politik er nemlig dikteret af spekulanterne, lobbyisterne og de multinationale selskaber. EU kan ikke gå imod ”markedet” eller kapitalisterne. EU er nemlig deres projekt - ikke vores!
Når vi er imod EU, er det helt enkelt fordi vi sætter vores behov før kapitalens profit!

Hvad er EU og ØMU’en godt for?
I første omgang bliver det lettere for EU at føre en fælles økonomisk politik, det bliver helt enkelt lettere for kapitalen at jage profit. En fælles valuta styrker EU som ”handelsblok” mod USA og Japan. Naturligvis er det der er godt for EU’s kapitalister dårligt for os. De forsøger at få almindelige mennesker til at være for EU med deres hykleriske løgne om at ØMU’en vil standse al valutaspekulation … men har du nogen sinde hørt om en børshaj som er imod EU?
Deres interesser er ikke vores!

Alternativer til EU?
Vi er ikke interesserede i et samarbejde mellem de nordisk stater eller noget andet pjat - vi vil have en verden uden stater, et klasseløst samfund hvor der produceres efter behov og ikke profit. Vi ønsker en solidarisk verden uden grænser. Hvis EU skal knuses eller hvis vi skal forblive uden for ØMU’en, kræver det mere end folkeafstemninger. Ganske vidst kan vores ”Nej” til ØMU’en forsinke deres planer nogle år, men hvis vi vil stoppe hele deres projekt, må vi sætte magt bag vores ord. En sådan magt kan kun komme fra en folkelig revolutionær bevidsthed - fra folk der er villige til at strejke, sabotere og slås for deres sag.


Hvad kan du gøre?
- Når det er tid til at stemme til EU-parlamentet, så vis hvad du mener ved at skide på deres udemokratiske valg - boykot det!
- Stem NEJ til EU - også næste gang!
- Saboter ja-sidens EU-propaganda! - DA og kapitalisternes andre organisationer giver masser af penge til ja-siden. Udlign forholdet ved at fjerne eller ødelægge deres plakater.
- Kræv af din fagforening at LO stopper støtten til ja-siden - den er ikke i medlemmernes interesse!
- Gør andre opmærksom på hvad du mener der er galt og diskuter hvad der kan gøres mod det.
- Bliv aktiv i en organisation eller gruppe, som kæmper mod EU, og for noget som er godt for dig!
- Vis aktiv modstand mod EU! - demonstrer og protester mod topmøderne.


 

 
 
http://www.antifa.dk/faf