Haymarket-massakren
-historien bag 1. Maj

1.Maj er ikke blot en festdag
1.Maj er slet ikke blot en hel eller halv fridag med røde pølser og fadøl
1.Maj er arbejdernes internationale kampdag!
Vi vil bruge dagen til at markere den kamp, der foregår hver dag - hele året!
Men vi vil også mindes dem der kæmpede før os.
For 1.maj er et resultat af arbejderkampene i 1800-tallet mod elendige arbejds- og levevilkår

I 1880’erne enedes Føderationen af USA’s og Canadas Arbejderorganisationer om at  gøre 1.maj 1886 til springbrædt for gennemførelsen af den 8-timers arbejdsdag. Massemøder blev afholdt overalt. Hedest gik det til i de store byer, hvor hundredtusinder af arbejdere gik i demonstration gennem gaderne. Arbejdsgiverne blev truet med omfattende strejker, hvis de ikke gik ind på kravet.

I Chicago udartede demonstrationen sig. De amerikanske myndigheders berygtede brutalitet overfor den organiserede arbejderbevægelse fik nærmest frit løb. Politiets magtopbud førte til voldsomme sam-menstød med demonstranterne, og snart udviklede det sig til gadekampe mellem arbejdere og politi. Kampene fortsatte i flere dage og kulminerede i et voldsomt slag mellem den 4.maj 1886, hvor en politibetjent blev dræbt af en bombe og adskillige arbejdere dræbt og såret. Dette slag blev senere kendt som Haymarket-massakren.

Efter urolighederne blev redaktionen på avisen “Arbeiter­zeitung” - almindelig omtalt som Chicago-anarkisterne - stillet for retten og uskyldigt dødsdømt - til skræk og advarsel for andre aktivister. Af de dødsdømte blev fire hængt, to fik livsvarigt fængsel, en begik selvmord og kun én blev senere benådet.

I første omgang betød det et tilbageslag for 8-timers-bevægelsen i USA. Først i 1888 kom spørgsmålet atter på dagsordenen, og det blev besluttet at lade en ny 8-timers-kampagne kulminere 1-maj 1890 - til minde for de faldne kammerater i Chicago.

Den amerikanske landsorganisation AFL sendte i 1889 en repræsentant til Paris for at deltage i to internationale arbejderkongresser. Hér opfordrede han de europæiske arbejdere til at demonstrere for 8-timers-dagen den 1.maj 1890 som deres amerikanske klassefæller, hvilket vandt stor opbakning blandt de tilstedeværende.

Den 14.juli 1889 blev det således besluttet at gøre den 1.maj 1890 til Arbejdernes Internationale Kampdag. Dagen skulle bruges som manifestation af arbejderklassens styrke og udgangspunkt for hele arbejderbevægelsens kamp.

1.maj er en dag, der er vundet gennem kamp - en dag, hvor vi markerer de sejre, der ér vundet, men - ikke mindst - også en dag tiltænkt den videre kamp for et bedre samfund!