|
|
 |
Haymarket-massakren
-historien bag 1. Maj
1.Maj er
ikke blot en festdag
1.Maj er
slet ikke blot en hel eller halv fridag med røde pølser
og fadøl
1.Maj er arbejdernes internationale kampdag!
Vi vil bruge dagen til at markere den kamp, der foregår hver dag
- hele året!
Men
vi vil også mindes dem der kæmpede før os.
For
1.maj er et resultat af arbejderkampene i 1800-tallet mod elendige
arbejds- og levevilkår
I 1880’erne
enedes Føderationen af USA’s og Canadas Arbejderorganisationer om
at gøre 1.maj 1886 til springbrædt
for gennemførelsen af den 8-timers arbejdsdag. Massemøder blev afholdt
overalt. Hedest gik det til i de store byer, hvor hundredtusinder
af arbejdere gik i demonstration gennem gaderne. Arbejdsgiverne
blev truet med omfattende strejker, hvis de ikke gik ind på kravet.
I Chicago
udartede demonstrationen sig. De amerikanske myndigheders berygtede
brutalitet overfor den organiserede arbejderbevægelse fik nærmest
frit løb. Politiets magtopbud førte til voldsomme sam-menstød med
demonstranterne, og snart udviklede det sig til gadekampe mellem
arbejdere og politi. Kampene fortsatte i flere dage og kulminerede
i et voldsomt slag mellem den 4.maj 1886, hvor en politibetjent
blev dræbt af en bombe og adskillige arbejdere dræbt og såret. Dette
slag blev senere kendt som Haymarket-massakren.
Efter
urolighederne blev redaktionen på avisen “Arbeiterzeitung” - almindelig
omtalt som Chicago-anarkisterne - stillet for retten og uskyldigt
dødsdømt - til skræk og advarsel for andre aktivister. Af de dødsdømte
blev fire hængt, to fik livsvarigt fængsel, en begik selvmord og
kun én blev senere benådet.
I første
omgang betød det et tilbageslag for 8-timers-bevægelsen i USA. Først
i 1888 kom spørgsmålet atter på dagsordenen, og det blev besluttet
at lade en ny 8-timers-kampagne kulminere 1-maj 1890 - til minde
for de faldne kammerater i Chicago.
Den
amerikanske landsorganisation AFL sendte i 1889 en repræsentant
til Paris for at deltage i to internationale arbejderkongresser.
Hér opfordrede han de europæiske arbejdere til at demonstrere for
8-timers-dagen den 1.maj 1890 som deres amerikanske klassefæller,
hvilket vandt stor opbakning blandt de tilstedeværende.
Den
14.juli 1889 blev det således besluttet at gøre den 1.maj 1890 til
Arbejdernes Internationale Kampdag. Dagen skulle bruges som
manifestation af arbejderklassens styrke og udgangspunkt for hele
arbejderbevægelsens kamp.
1.maj er en dag, der er vundet
gennem kamp - en dag, hvor vi markerer de sejre, der ér vundet,
men - ikke mindst - også en dag tiltænkt den videre kamp for et
bedre samfund!
|
|
|