Aktuelt

Tekst-arkiv

Billed-arkiv

Links til venner

Nyhedsbrev

Kontakt os

 

 
 

Krig er mord!

…Det lyder banalt, men så simpelt kan man udtrykke hvad krig går ud på: at slå så mange af modstanderne ihjel som muligt!

Hver gang en stat går i krig bliver en eller anden ideologisk sag altid brugt som undskyldning: ”vi kæmper for friheden”, ”for Gud”, ”mod terror”, ”for nationen” ”for demokratiet” osv. Men det er ikke ideologier der bliver dræbt i krige - det er og vil altid være mennesker - ganske almindelige mennesker. Krige bliver ikke ført af nationer eller af ”verdenssamfundet” - de bliver ført af levende mennesker der slår andre mennesker ihjel!Vi vil aldrig stille os på nogen af statsledernes side i nogen krig, for enhver krig går ud på at magthaverne på begge sider bruger den almindelige befolkning som brikker i deres spil om at erobre magten til deres egen fordel.

De eneste der har gavn af en krig vil være magthaverne, der tvinger mennesker til at slå ihjel - og lade sig slå ihjel - for at sikre magthavernes position. Det vil naturligvis være våben-industrien der tjener penge på alle krige - uanset hvem der dør for hvilken sag. Det vil være de mennesker, der er interesserede i at forstærke et fanatisk had til dem der tilhører den anden ”religion” - hvad enten guddommen hedder ”nationen”, ”gud”, ”friheden”, ”racen”, ”civilisation” e.l. En sådan fanatisme bliver altid dyrket i krigstider, og de eneste formål den tjener er, at bilde befolkningen ind, at modstanderne ikke er mennesker, og at der kæmpes for en ”højere sag”. Hvis folket lader sig hjernevaske, glemmer de nemlig, at de slår andre mennesker ihjel med det ene formål at styrke deres egne magthaveres interesser.

Samme blinde fanatisme gør sig også gældende i den krig vi står midt i i dag, hvor begge parter bilder sin befolkning ind, at de kæmper for en ”højere sag”. Dette har ført til had og racistiske overfald blandt befolkningen i begge lejre.

Så længe der er nogen der bestemmer over andre, så længe magten og ressourcerne er ulige fordelt, så længe vil der være nogle der kæmper om magten - og så længe vil der være krige. Så længe der er nogen der kan overbevise os om, at vi skal slå ihjel for deres sag - en sag der ikke gavner os - så længe vil der være fanatiske soldater der adlyder magthavernes ordrer.Der vil være krige lige så længe nogle lader sig overbevise om at det er den anden befolk-ning, der er ”de onde” - i stedet for at fokusere på dem der er interesserede i opdelingen mellem ”onde” og ”gode”; nemlig magthaverne.

Det eneste alternativ til en verden i krig er, at vi nægter at lade os bruge i andres kamp om magten over os. Derfor er det nødvendigt at vi i det hele taget nægter at lade andre have magten over os og kæmper imod ethvert forsøg på at lade os lede og vildlede.

Der vil aldrig blive ført krig for ”friheden” - for frihed opnår vi kun ved at afskaffe det system der uundgåeligt fører til krig - ved at afskaffe magthaverne!
Deres interesser er ikke vores!

Peg våbnene opad!
Kæmp imod magthavernes interesser!
Afskaf alle former for undertrykkelse!


10-10-01
Fynske AntiFascister


 
 
http://www.antifa.dk/faf