Salem
2003: stands nazimarchen
Teksten fra løbesedlen og baggrundsmaterialet
for demonstrationen mod nazi-marchen i Salem 2003
Stop
racismen - Salem nazifri zone!
Vi må igen samles for at vise, at vi ikke tolererer nazistenes
årlige parade i Salem. Nazisternes mål er at erobre magten
over gaderne og at vænne samfundet til støvletramp. Hvis
nazisterne opnår sit mål, vil rædsel og tilpasning
sprede sig blandt medborgere og magthavere. Derfor er nazistiske parader
i sig selv en trussel mod demokrati og menneskerettigheter. Hvis folket
holder sig indendøre når nazisterne marcherer, har nazismen
vundet. Og når kommunalpolitikere opfordrer folk til at holde
sig indendøre - hvilket er sket i Salem - så har nazisterne
vundet.
Den eneste måde at forhindre nazismen i at vokse er, at handle
sammen.
Racistiske partier har de seneste år haft fremgang i flere europæiske
lande, og i Salem forventes der at komme nazister fra hele Norden. Bag
nazimarchen står åbent nazistiske organisationer som National-Socialistisk
Front, Info 14 og Blood & Honour sammen med det racistiske parti
National-Demokraterna.
Beboerne i Salem er drivkraften i modstanden mod nazisme i Salem, men
nazimarchen er en begivenhed som påvirker hele Sverige. Derfor
opfordrer vi alle til ikke at lade angsten sejre, men komme og støtte
salemboerne i manifestationen mod den nazistiske march. Sammen er vi
mange gange flere end de er!
Kom til Salem lørdag den 6. december 13.00
Mere information: www.nmr.nu / mail: info@nmr.nu
Arr: Nätverket mot rasism, Kommittén mot nazistparaden og
Salembor mot rasism.
Hvem
står bag Salem-marchen?
Salemfonden kalder de sig, arrangørerne af mindemarchen for Daniel
Wretstrøm i Salem. Fonden drives af redaktionen på det
nazistiske tidsskrift Info14. Arrangørerne forsøger at
give det indtryk, at det er en upolitisk sørgemarch. En manifestation
mod den "flerkulturelle" vold rettet mod "svenskere".
Og hvem kan være imod en manifestation mod vold? Men arrangørerne
har selv en lang række domme bag sig for vold, våbenbesiddelse
og trusler. Tidsskriftet Info14 har desuden været det toneangivende
organ for den voldsomste del af den nazistiske bevægelse. Mordet
på Bjørn Søderberg, bilbomben mod journalistparret
i Nacka og politimordene i Malexander blev alle hyldet af Info14.
Arrangørerne er ikke meget for at fortælle hvem de er og
benægter at manifestationen har en politisk kobling. I sine direktiver
til årets talere opfordrer de de forskellige nazi-organisationer
til at nedtone sin retorik: "Brug synonymer. For eksempel:
raceforrædere erstattes med folkeforrædere. Nazist med patriot/
national/ regimekritiker." Hvad er det arrangørerne
af den "nationale antivoldsmanifestation" ikke tør
at vise frem? Lad os kigge nærmere på Info14 og se på
deres rolle i den nationalsocialistiske bevægelse.
Den svenske nazistiske bevægelse mobiliserer igen til sin årlige
Salem-march. I løbet af efteråret har nazisten Robert Vesterlund
taget førerskabet over paraden tilbage. Vesterlund sad fængslet
under sidste års "nationale manifestationen mod vold"
for blandt andet mordtrusler og besiddelse af en pistol, men kom ud
fra fængslet i juni. Den første oktober indledte han og
hans nettidsskrift Info14 sin offensiv for nazimarchen, med en kampagne
for de følgende måneder.
Sammen med NationalDemokraterne vil de forsøge at sprede 150.000
løbesedler, 90.000 klistermærker samt tusindvis af plakater.
Nazigrupperne planlægger at gennemføre særlige aktionsdage
hvor de samler sine sympatisører til masseuddeling. Datoen for
nazimarchen er sat til den 6. december, og Netværket mod racisme
har allerede begyndt sin planlægning for at møde nazisterne
gennem en demonstration på samme dag.
Sidste år, hvor Vesterlund sad fængslet, blev forberedelserne
varetaget af den yngre garde i Info14. Dette resulterede i, at NationalDemokraterne
kunne få en stærkere position og blive den drivende kraft
- med egne talere, konferencier og vagter. Trods at tidligere marcher
har været tavse, ledte NationalDemokraternes Tor Paulsson an med
fællessang i paraden, med skrål af Ultima-Thule-sange.
NationalDemokraterne sidder valgt som kommunalfuldmægtige i Haninge
og Sødertälje, samtidig med at de nu langt mere åbent
viser sit tætte samarbejde med de nazistiske organisationer. Under
sidste års manifestation var der talere fra Blood & Honour
og NationalSocialistisk Front sammen med ND’s egne. Samarbejdet
mellem NationalDemokraterne og den terror-hyldende klike omkring Info14
er blevet cementeret i løbet af året, og Info14 fungerer
oftere og oftere som et "uformelt" vagtkorps ved alle ND’s
manifestationer. I sommeren gennemførte begge organisationer
desuden et fælles angreb på Pride-paraden og moskén
på Medborgarplatsen i Stockholm.
I Vesterlunds direktiver for årets naziparade betoner han, at
naziarrangørernes forbud mod hagekors og andre nazistiske symboler
kun er et taktisk spørgsmål under manifestationen: "Anvend
ikke historiske eller kulturelle symboler som forbydes af staten. Ikke
på grund af svaghed mod et svenskfjendtligt system men for at
undgå anmeldelser mod enkelte individer". De tidligere år
har Vesterlund siddet til dialogmøder med politimagten før
manifestationen. Han opfordrer desuden marchdeltagerne til at være
forberedte på at bruge vold under manifestationen. "Ignorer
provokationer fra provokatører som Gustav Fridolin, AFA med flere.
Hvis derimod enkelte personer risikerer fysisk skade opfordres samtlige
stridbare mænd til at udnytte loven om nødværge og
sammen sikre deltagernes sikkerhed."
Jonny Strøm har siden midten af halvfemserne været Vesterlunds
højre hånd og arbejder også med Info14. Strøm
står som anmelder af årets Salem-manifestation. Seksogtyveårige
Jonny Strøm begyndte sin karriere som ung skinhead og blev anholdt
for grov vold. Sammen med Vesterlund har han rejst landet rundt og været
med til at organisere marcher for organisationer som NS-Stockholms antijødiske
demonstration i 1997 og NSF’s første-maj-parade i Ludvika
1999. Strøm har haft tæt kontakt med Blood & Honour
i Skåne og ofte besøgt deres koncerter. I år blev
han dømt for hetz mod folkegruppe samt deltagelse i mishandel
af en 25-årig kvinde i Stockholm i november, efter at han sammen
med Vesterlund og tre andre personer havde fulgt efter henne, da hun
rev deres plakater ned.
Nazi-marchen
i Salem er ikke bare et samlingspunkt for alle Sveriges nazister. Sidste
år deltog nazister fra Danmark, Norge og Tyskland og igen i år
mobiliserer den danske nazistiske gruppe White Pride til marchen. Salem-marchen
er den største nazi-manifestation i Norden siden 2. Verdenskrig,
og en begivenhed hvor de nazistiske ledere mødes for at planlægge
deres had og terror.
Stop
nazimarchen NU!
Slut op den 6. december kl. 13 ved Rønninge station!
Arr.: Nätverket mot rasism, Kommittén mot nazistparaden
og Salembor mot Rasism
Mere information findes på nettet: www.nmr.nu eller via mail:
info@nmr.nu
Begge
disse tekster er hentet fra Nätverket Mot Rasisms mobiliseringsside
www.nmr.nu/salem2003
og oversat af fynske antifascister.