Triple oppression
En introduktion til begrebet triple oppression og undertrykkelsens mange former.
Af Autonomi-kollektivet

Begrebet ”Triple Oppression” er en analyse til forståelse af nutidens komplicerede undertrykkelsesforhold og deres indbyrdes sammenhænge. Den opfatter den samfundsmæssige undertrykkelse som 3-dimensional , betinget af klasse, køn og race.


Triple Oppression blev sidst i 1960’ erne udviklet af sorte feminister i USA og England - bla. af kvinder fra Black Panther Party. Det generelle samfundsmæssige opbrud, revolterne og kvindebevægelsens opblomstring i slutningen af 1960’ erne skærpede de sorte feministers bevidsthed om, at de som kvinder undertrykkes af sorte mænd, samtidig med at de som sorte undertrykkes af hvide kvinder. I den politiske praksis satte de sorte kvinder fokus på såvel racismen i kvindebevægelsen som sexismen i de anti-racistiske bevægelser. Forsøget på at udvikle en emancipatorisk kamp på dette grundlag skabte basis for Triple Oppression analysen.

Det skulle imidlertid tage mange år, før de sorte feministers anstrengelser satte sig igennem hos andre. Først fra slutningen af 1980’ erne blev de taget alvorligt af dele af den hvide, venstreradikale kvindebevægelse.

Senere hen er begrebet Triple Oppression også blevet et vigtigt element i den autonome og anti-imperialistiske diskussion om nye modstands-strategier.


”Ingen er frie før alle er frie!”
Triple Oppression analysen har gjort op med den traditionelle marxistiske forestilling om, at den samfundsmæssige radikalisering forløber langs hovedmodsætningen ” kapital contra lønarbejde ” og at alle andre samfundsmæssige modsætninger kun er bimodsætninger .
Triple Oppression tager højde for de meget komplekse undertrykkelsesformer, som i dag eksisterer side om side i den neo-liberalistiske verdensorden. Den påpeger kampenes udelelighed ud fra princippet ”Ingen er frie før alle er frie”, og afdækker undertrykkelses- mekanismernes forflettede og forskelligartede karakter.

Bestemmende for et menneskes samfundsmæssige placering er KLASSE, KØN OG RACE , men også andre faktorer spiller ind, feks. om du lever i et rigt industriland i Vesten eller i et fattigt og udplyndret land i Syden, om du lever som homoseksuel, heteroseksuel, transseksuel eller noget helt fjerde, om du er handicappet eller lever op til samfundets præstationsnormer for såkaldte raske mennesker, om du er ung eller gammel osv. osv.
Alle de nævnte forhold er af betydning, ingen er vigtigere end andre og det er samspillet herimellem, der skaber et menneskes samfundsbestemte situation. Der er således verdener imellem en hvid kassedame i København, som undertrykkes af sexisme ; en sort, mandlig journalist i New York, som undertrykkes af racisme og en cubansk maskiningeniør, som undertrykkes, fordi hun er lesbisk. Den ene er ikke mere undertrykt end den anden. Den undertrykkelse, de oplever har forskellig karakter, men i høj grad fælles årsager. Alle er de underlagt tvangen til at sælge sin arbejdskraft.

Til illustration af Triple Oppression begrebets definition af undertrykkelses-formernes forskellighed og indbyrdes sammenhænge følgende citat af Klaus Viehman fra den tyske, militante anti-imperialistiske kamptradition:

”Det er en brugbar teoretisk konstruktion at forestille sig det globale undertrykkelses-system som et stort net. Maskerne i nettet er løsere (de imperialistiske centre) eller strammere (den såkaldte ” 3. Verden ”). Trådene er ældre (patriarkatet) eller nyere (kapitalismen), stabilere (Tyskland) eller svagere (Mellemamerika). Trådene danner forskellige knuder (racisme er anderledes forbundet med kapitalismen end med patriarkatet osv.) Nettet bliver hele tiden repareret og knyttet sammen på nye måder (af kapitalen, af de hvide, af mændene) for at lænke andre fast (arbejdere, sorte, kvinder), som til gengæld flår nettet itu så godt, som de nu formår."


”Vi er selv en del af det, vi bekæmper"
Helt centralt i Triple Oppression analysen står også erkendelsen af, at vi selv er del af de undertrykkelsesmekanismer , vi bekæmper. Det viser sig bla., når kvinder reproducerer den kvindeforagt, de har erfaret fra mandssamfundet , feks. ved at håne rødstrømpe-bevægelsen, eller ved at latterliggøre eller usynliggøre lesbiske.

Undertrykkelsen er altså del af vores selvopfattelse, også når vi søger at gøre op med den. Det er ren voluntarisme ikke at erkende, at alle mænd – uanset hvor stor deres respekt for kvindekampen måtte være – profiterer af at tilhøre det priviligerede køn , og at alle hvide – uanset hvor meget de erklærer sig som anti-racister – er bærere af og priviligerede i det racistiske samfunds-system.

Triple Oppression betoner sammenhængen mellem de udadrettede samfundsmæssige aktiviteter for forandring og de personlige bestræbelser på forandring indadtil. Kampen mod samfundets strukturelle undertrykkelsesmekanismer må gå hånd i hånd med kampen indadtil i egne rækker og mod os selv i forsøget på at bryde med de inderliggjorte undertrykkelsesmekanismer, vi selv er med til at videreføre.

Disse to sider af kampen for et andet samfund er lige vigtige og står i et dialektisk forhold til hinanden.


Venstrefløjens et-dimensionale strategi
Samtlige venstreorienterede bevægelser, oprør og revolutioner har hidtil først og fremmest prioriteret de økonomiske interessekampe, og revolutionsstrategien er som oftest blevet reduceret til et spørgsmål om erobring af den politiske magt. Forsømt blev kampen for at forandre bevidstheden og frigøre menneskenes tanker og følelser. Forsømt blev først og fremmest de feministiske perspektiver.

Venstrefløjens historie er rig på erfaringer om, at en ensidig fokusering på militære, økonomiske og traditionelt politiske kampe IKKE fører til en grundlæggende forandring af samfundets herskende normer.

- Efter den sandinistiske revolution i Nicaragua i 1979 lykkedes det ikke for kvinde-organi-seringerne at få gennemført noget så elementært som fri abort. Sandinisterne vandt for en årrække den politiske magt, men et generelt opgør med machismoen fandt aldrig sted.

- I Palæstina, hvor kvindeorganiseringer spillede en vigtig rolle under intifadaen i 1987, har den mandligt dominerede venstrefløj ofret feministiske perspektiver til fordel for et taktisk samarbejde med reaktionære islamiske kræfter i en fælles front mod besættelsesmagten Israel. Dette betyder, at palæstinensiske kvinder i dag politisk er sat ud på et sidespor og tilmed har mistet helt elementære menneske-rettigheder. Venstrefløjens historie er fyldt med lignende eksempler.

Triple Oppression analysen forsøger at tage højde for disse erfaringer ved at understrege nødvendigheden af, at en samfundsforandrende proces må rumme modstand mod samtlige undertrykkelsesformer – såvel den økonomiske som den sociale, sexistiske, racistiske, kulturelle etc.


Fælles modstandsnetværk
Strategisk peger Triple Oppression analysen derfor på, at der må skabes fælles modstandsnetværk, hvor de forskellige kampe kan mødes for i fællesskab og i løbende diskussion med hinanden at sætte gang i en grundlæggende forandring af systemet som sådan.

En revolutionær forandringsproces kan kun opstå, når forskellige modstands-organiseringer udvikler en fælles rytme og fodslag i kampen for grundlæggende at forandre det herskende samfundssystem.

I den politiske praksis vinder denne form for netværksorganiseringer frem i disse år. Det viser sig såvel på lokalt plan som på globalt plan, hvor en netværksorganiseret ” modstand fra neden ” netop er drivkraften i den anti-kapitalistiske bevægelse, som senest har vist sig på gaderne i London ( juni 1999) , i Seattle (november 1999) og på den globale modstandsdag mod kapitalisme 1. maj 2000.

Triple Oppression analysen har ikke bare fornyet den traditionelle marxistiske klasseanalyse af det kapitalistiske systems undertrykkelsesmekanismer, den har i praksis også bidraget til at skabe nye former for modstandsorganiseringer i en tid, hvor traditionelle venstrefløjs-partier og hierarkisk organiserede befrielsesbevægelser synes at have mistet deres grundlag.

Læs mere om tripple oppression i denne artikel, der er oversat af Autonomi-kollektivet:
"Triple oppression: en tekst om klasseforskelle, racisme og sexisme": Del 1 - Del 2